CO2-kvoteloven_invalid § 31

Denne konsoliderede version af cO2-kvoteloven_invalid er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2024

Lov om CO2-kvoter

Lov nr. 1095 af 28. november 2012,
jf. lovbekendtgørelse nr. 536 af 27. april 2022

§ 31

Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren efter denne lov, regler udstedt i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af denne lov. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 2 Ved afgørelser af klager efter denne lov består Energiklagenævnet af de medlemmer, som afgør klager efter lov om elforsyning. Hvis klagen giver baggrund herfor, kan nævnets formand beslutte, at nævnet ved klagens afgørelse skal bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lov om varmeforsyning.

Stk. 3 Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Energiklagenævnet:

Stk. 4 Uanset stk. 3 kan klager over forvaltningsretlige spørgsmål i forbindelse med ministerens afgørelser indbringes for Energiklagenævnet.

Stk. 5 Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt.

Stk. 6 Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 7 Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven, regler udstedt i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven træffes af vedkommende minister, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet.

Stk. 8 Klima-, energi- og forsyningsministeren og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution under vedkommende minister eller en anden myndighed, som vedkommende minister i henhold til § 33 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Stk. 9 Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.