CPR-loven § 34

Denne konsoliderede version af cPR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om det centrale personregister

Lov nr. 426 af 31. maj 2000,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023,
som ændret ved lov nr. 411 af 25. april 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023, lov nr. 1572 af 12. december 2023 og lov nr. 1784 af 28. december 2023

§ 34

En myndighed må kun videregive oplysninger, herunder beskyttede navne og adresser modtaget efter §§ 31-33, til andre offentlige myndigheder eller private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet tilladelse hertil.

Stk. 2 En myndighed, der efter §§ 31-33 modtager oplysninger om beskyttede navne og adresser, jf. § 28, skal ved behandlingen heraf sørge for, at disse navne og adresser ikke bliver tilgængelige for private. Myndigheden skal endvidere i alle tilfælde i forbindelse med navn og adresse registrere oplysning om beskyttelsen. Denne oplysning skal altid meddeles i forbindelse med en eventuel videregivelse af navn og adresse til andre, jf. stk. 1.

Stk. 3 Bestemmelserne i stk. 2 gælder dog ikke, hvis andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov.