CVR-loven § 4b

Denne konsoliderede version af cVR-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister

Lov nr. 417 af 22. maj 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019,
som ændret ved lov nr. 554 af 07. maj 2019, lov nr. 642 af 19. maj 2020 og lov nr. 569 af 10. maj 2022

§ 4b

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.