Danskuddannelsesloven § 14

Denne konsoliderede version af danskuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Lov nr. 375 af 28. maj 2003,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1372 af 22. september 2022

§ 14

Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af denne lov.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk. 3, danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.

Stk. 3 Efter regler fastsat af udlændinge- og integrationsministeren kan der opkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. § 9, stk. 1, uden at være tilmeldt undervisningen på det modul, der fører frem til prøven. Bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Stk. 4 Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister et depositum på 2.000 kr., når kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j.

Stk. 5 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling af depositum. Udbydere af danskuddannelse overfører indbetalt depositum, der ikke skal tilbagebetales til en S-kursist, til den henvisende kommunalbestyrelse.

Stk. 6 Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om depositum efter stk. 4 og 5, herunder om opkrævning, tilbagebetaling og afregning med den henvisende kommunalbestyrelse.