Bekendtgørelse om udarbejdelse af delårsrapporter for virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, og hvor virksomheden er omfattet af årsregnskabsloven Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1089 af 31. maj 2021

Kapitel 3 Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab
§ 6

Halvårsrapporten for virksomheder omfattet af § 1, stk. 3, skal bestå af følgende:

  • 1) Et halvårsregnskab for virksomheden jf. §§ 7-8,

  • 2) En ledelsesberetning for virksomheden, jf. § 9 og

  • 3) En ledelsespåtegning i tilknytning til underskriften fra medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer, jf. § 10.

§ 7

Ved udarbejdelsen af halvårsregnskabet, jf. § 6, nr. 1, kan virksomheder omfattet af § 1, stk. 3, vælge, at halvårsregnskabet;

  • 1) udarbejdes efter den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber, som er vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002, eller

  • 2) som minimum indeholder en balance i sammendrag og en resultatopgørelse i sammendrag, jf. § 5, stk. 1, samt forklarende noter, jf. § 8.

Stk. 2 Hvis halvårsregnskabet udarbejdes efter stk. 1, nr. 2, finder § 5, stk. 2-5 tilsvarende anvendelse.

§ 8

Halvårsregnskabet skal, hvis det udarbejdes i henhold til § 7, stk. 1, nr. 2, indeholde forklarende noter. De forklarende noter skal indeholde følgende:

  • 1) Tilstrækkelige oplysninger til at sikre sammenlignelighed mellem halvårsregnskabet i sammendrag og årsregnskabet.

  • 2) Tilstrækkelige oplysninger og redegørelser til at sikre regnskabsbrugernes korrekte forståelse af eventuelle væsentlige beløbsmæssige ændringer og eventuelle begivenheder i den pågældende halvårsperiode, som afspejles i balancen og resultatopgørelsen.