14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Dødsboskatteloven § 15

Lov om beskatning ved dødsfald paragraf 15

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af dødsboskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. March 2019. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§15 Der opgøres et beløb, der udgør summen af mellemperiodeskatten som opgjort efter § 14 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A.

•••

Stk. 2 Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i mellemperiodeskatten m.v. efter stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes i mellemperiodeskatten m.v. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.

•••

Stk. 3 I de i §§ 10 og 11 nævnte tilfælde indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i stk. 4 og 5.

•••

Stk. 4 Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2, udgør et grundbeløb på 32.700 kr. (2010-niveau) eller derover, skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal det manglende skattebeløb fordeles mellem summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten i mellemperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden, ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 2.

•••

Stk. 5 Hvis differencen mellem de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2, og det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb udgør et grundbeløb på 2.800 kr. (2010-niveau) eller derover, skal det for meget betalte beløb udbetales til dødsboet. Stk. 4, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), finder § 12, stk. 2, anvendelse ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, jf. § 16, stk. 2.

•••

Stk. 6 Hvis boet bliver insolvent som følge af restskatten opgjort efter stk. 4, nedsættes skatten efter stk. 4 til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat. Er der foretaget acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af acontoudlodningerne.

•••

Stk. 7 Grundbeløbet i stk. 4 og 5 reguleres efter personskattelovens § 20.

•••
profile photo
Profilside