Dødsboskatteloven § 43

Denne konsoliderede version af dødsboskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatning ved dødsfald

Lov nr. 1221 af 27. december 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 688 af 08. juni 2017, lov nr. 92 af 31. januar 2020, lov nr. 572 af 05. maj 2020, lov nr. 1836 af 08. december 2020, lov nr. 2226 af 29. december 2020, lov nr. 1178 af 08. juni 2021, lov nr. 1239 af 11. juni 2021, lov nr. 2614 af 28. december 2021, lov nr. 903 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 1564 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

§ 43

Den længstlevende ægtefælle omfattes af §§ 34-40.

Stk. 2 Hvis den længstlevende ægtefælle har betalt renteudgifter m.v., der på grund af afdødes forhold var omfattet af ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt., kan udgifterne fuldt ud fradrages af den længstlevende ægtefælle i det indkomstår, hvori betalingen sker.

Stk. 3 Den længstlevende ægtefælle kan overtage afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på de for afdøde gældende betingelser. Den længstlevende ægtefælle skal senest samtidig med indsendelsen af boopgørelsen tilkendegive over for told- og skatteforvaltningen, om afdødes indskud overtages. I tilfælde, hvor der efter reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en boopgørelse, skal tilkendegivelsen dog afgives inden for fristerne i § 13, stk. 2. Overtager den længstlevende ægtefælle ikke afdødes indskud, gælder § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 22, stk. 1, nr. 3.

Stk. 4 Ved udlodning af fast ejendom gælder kursgevinstlovens § 22, stk. 4.