Dødsboskatteloven § 63

Denne konsoliderede version af dødsboskatteloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om beskatning ved dødsfald

Lov nr. 1221 af 27. december 1996,
jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019,
som ændret ved lov nr. 688 af 08. juni 2017, lov nr. 92 af 31. januar 2020, lov nr. 572 af 05. maj 2020, lov nr. 1836 af 08. december 2020, lov nr. 2226 af 29. december 2020, lov nr. 1178 af 08. juni 2021, lov nr. 1239 af 11. juni 2021, lov nr. 2614 af 28. december 2021, lov nr. 903 af 21. juni 2022, lov nr. 679 af 03. juni 2023, lov nr. 1564 af 12. december 2023 og lov nr. 1795 af 28. december 2023

Skatteberegning i dødsåret m.v.
§ 63

Ved beregning af den længstlevende ægtefælles indkomstskatter for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket, foretages dels en skatteansættelse af afdødes indkomst og dels en skatteansættelse af den længstlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de to ansættelser, idet den kommunale indkomstskat og kirkeskatten, for så vidt angår afdødes skatteansættelse, beregnes med de procenter, der gjaldt for afdøde, og for så vidt angår den længstlevende ægtefælles skatteansættelse, beregnes med de procenter, der gælder for den længstlevende ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle svarer herefter skal med summen af de beregnede skattebeløb.

Stk. 2 Personskattelovens § 14, stk. 1, om omregning til helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6, 7 og 7 a.

Stk. 3 Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.

Stk. 4 Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret finder personskattelovens § 7, stk. 5, anvendelse, jf. dog stk. 9. Ved beregningen af skat efter personskattelovens § 5, nr. 3, i dødsåret kan uudnyttede fradrag hos en af ægtefællerne overføres til forhøjelse af den anden ægtefælles fradrag efter personskattelovens § 7 a, stk. 3 og 6.

Stk. 5 Ved beregning af nedslag efter personskattelovens § 11 i dødsåret finder personskattelovens § 11, stk. 3 og 4, anvendelse, jf. dog stk. 9.

Stk. 6 Ved beregning af kompensation efter personskattelovens § 26 i dødsåret finder personskattelovens § 26, stk. 4-6 og 8, anvendelse, jf. dog stk. 9.

Stk. 7 Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3-6 vedrørende afdøde udgøres af afdødes uudnyttede fradrag ved beregning af helårsskatten. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3-6 til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Stk. 8 Hvis aktieindkomsten i dødsåret for en af ægtefællerne er lavere end det i personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, nævnte grundbeløb, forhøjes den anden ægtefælles grundbeløb med forskelsbeløbet, dog højst med grundbeløbet.

Stk. 9 Stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-8 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller hvis den længstlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.