Drikkevandsbekendtgørelsen § 12

Denne konsoliderede version af drikkevandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 1023 af 29. april 2023

Andre kontrolmålinger
§ 12

Ved tilsynsmyndighedens foranstaltning kan der foretages kontrolmålinger af vandet fra vandforsyningsanlæg ud over den kontrol, der er omfattet af §§ 6-9. Målingerne foretages i det omfang, tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt. Prøverne skal udtages af og analyseres på et laboratorium, jf. § 11, stk. 1. Kontrolmålingerne betales af tilsynsmyndigheden.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at det påhviler ejeren af bygningen eller virksomheden at lade udføre supplerende kontrolmålinger af vandets kvalitet samt undersøgelser af bygningens og virksomhedens vandinstallationer til opsporing af eventuelle forureningskilder. Kommunalbestyrelsen kan dog kun træffe afgørelse om, at disse undersøgelser skal betales af ejeren i de tilfælde, hvor det er fundet godtgjort, at en forsynings vand omfattet af § 4 ved levering til ejendommen opfylder kvalitetskravene i bekendtgørelsen.