Drikkevandsbekendtgørelsen § 14

Denne konsoliderede version af drikkevandsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg

Bekendtgørelse nr. 1023 af 29. april 2023

Forholdsregler mod utilfredsstillende vandkvalitet og dispensationer
§ 14

Opfylder vandet ikke de kvalitetskrav, som er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, kan vandforsyningen, hvis den ønsker at gøre dette gældende, indsende dokumentation til tilsynsmyndigheden om, at overskridelsen skyldes en bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallationer.

Stk. 2 Kan tilsynsmyndigheden på baggrund af den indsendte dokumentation tilslutte sig, at overskridelsen skyldes en bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallationer, hvorfra der ikke leveres vand til offentligheden, skal kommunalbestyrelsen sikre, at berørte forbrugere informeres i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62, stk. 6 og 7.

Stk. 3 Kan tilsynsmyndigheden på baggrund af den indsendte dokumentation tilslutte sig, at overskridelsen skyldes en bygnings eller virksomheds ledninger eller vandinstallationer, hvorfra der leveres vand til offentligheden, skal kommunalbestyrelsen iværksætte de fornødne foranstaltninger med henblik på at foranledige det ulovlige forhold lovliggjort, herunder om nødvendigt meddele påbud i overensstemmelse med vandforsyningslovens § 62.