Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde
Lovens formål er på betryggende måde at sikre liv og helbred for personer, der benytter dykkermateriel og for personer, som reddes ved dykning, og at fremme de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for personer, der udfører dykkerarbejde.
Loven finder anvendelse på
-
1) dykkerarbejde på dansk territorium og dansk kontinentalsokkelområde, herunder fra havanlæg, samt fra danske skibe og
-
2) dykkermateriel, uanset om materiellet anvendes ved dykkerarbejde eller i rekreativt øjemed.
Stk. 2 Loven finder ikke anvendelse på besætningsmedlemmer på et udenlandsk skib, der udfører dykkerarbejde på det pågældende skib, og på personer under Forsvarskommandoen, der udfører dykkerarbejde i tjenesten.