Dyreforsøgsloven Kapitel 2

Denne konsoliderede version af dyreforsøgsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om dyreforsøg

Lov nr. 382 af 10. juni 1987,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1107 af 01. juli 2022,
som ændret ved lov nr. 1547 af 12. december 2023

Kapitel 2 Regler for dyreforsøg
§ 4

Tilladelsens indehaver må kun lade forsøgene udføre af andre, såfremt disse har den fornødne faglige uddannelse og arbejder under ledelse og tilsyn af tilladelsens indehaver.

§ 4a

Forsøg må kun udføres i den virksomhed eller institution, som tilladelsesindehaveren er tilknyttet.

Stk. 2 Dyreforsøgstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 1, hvis det er videnskabeligt begrundet.

§ 5

Forsøgene skal udføres og opstaldning ske i dertil egnede lokaler.

Stk. 2 Anlæg og udstyr til udførelse af forsøg skal konstrueres og anvendes på en måde, der må forventes at medføre brug af færrest dyr, forvolde mindst smerte, lidelse, angst eller varigt men, og som mest sandsynligt fører til tilfredsstillende resultater.

§ 6

Ved ethvert forsøg skal valget af dyreart omhyggeligt vurderes og på forlangende begrundes over for Dyreforsøgstilsynet. I det omfang det er muligt, skal der anvendes dyrearter, der er mindst disponeret for at opleve smerte, lidelse, angst eller varigt men. Ved valg mellem forskellige fremgangsmåder skal den vælges, der medfører brug af færrest dyr, forvolder mindst smerte, lidelse, angst eller varigt men, og som mest sandsynligt fører til tilfredsstillende resultater.

Stk. 2 Når det er muligt, skal der anvendes tidlige og humane endepunkter for et forsøg frem for døden som endepunkt. Hvor døden som endepunkt er uundgåelig, skal forsøget udføres, således at færrest dyr dør, at varigheden og intensiteten af dyrets lidelser begrænses mest muligt, og at en smertefri død så vidt muligt sikres.

Stk. 3 Dyr må ikke anvendes til forsøg, hvortil anvendelse af celle-, vævs- eller organkulturer eller andre metoder må antages at være lige så velegnede. Ansøgeren skal godtgøre, at den viden, som kan opnås ved udførelse af forsøg, ikke helt eller delvis kan opnås uden anvendelse af dyreforsøg, og at der ikke er tale om allerede kendt viden.

Stk. 4 Der må ikke udføres forsøg, hvis der i henhold til EU-lovgivningen kan benyttes en anden metode eller forsøgsstrategi, der ikke medfører anvendelse af levende dyr, for at opnå de tilstræbte resultater.

§ 7

Dyreforsøg må kun udføres, når dyret er lokalt eller universelt bedøvet, jf. dog stk. 2, og der anvendes smertestillende midler eller anden foranstaltning med henblik på at begrænse smerte, lidelse, angst eller varigt men mest muligt.

Stk. 2 Skønnes bedøvelse at være mere belastende for et dyr end selve forsøget, eller er bedøvelse uforenelig med forsøget, kan den undlades.

Stk. 3 Lægemidler, der forhindrer eller begrænser dyrs mulighed for at give udtryk for smerte, må ikke anvendes uden samtidig anvendelse af passende bedøvelse eller smertelindring. Ved anvendelse af sådanne lægemidler skal der fremlægges videnskabelig dokumentation med nærmere oplysninger om den bedøvende eller smertelindrende behandling.

Stk. 4 Dyr må ikke opleve stærk smerte, anden intens lidelse eller intens angst og skal aflives, hvis tilstanden må antages at bestå ved bedøvelsens og den lindrende behandlings ophør.

Stk. 5 Hvis forsøgets formål er demonstrationer ved undervisning, skal der ved forsøg, der må antages at kunne være forbundet med smerte, altid anvendes universelt bedøvede dyr, og disse skal altid aflives inden bedøvelsens ophør.

§ 8

Et forsøg anses for afsluttet, når der ikke skal gøres flere iagttagelser i forbindelse med forsøget, eller når afkommet for nye genmodificerede dyrestammers vedkommende ikke længere observeres eller forventes at opleve smerte, lidelse eller angst eller få varigt men svarende til eller stærkere, end hvad indførelse af en nål forvolder.

Stk. 2 Ved afslutningen af et forsøg skal en dyrlæge eller en anden kompetent person træffe afgørelse om, hvorvidt dyret skal holdes i live. Hvis et dyr ved afslutningen af et forsøg må antages at forblive i en tilstand af moderat smerte, lidelse eller angst, eller hvis et dyr forventes at få varigt men, skal en dyrlæge eller en anden kompetent person aflive dyret.

Stk. 3 Såfremt et dyr holdes i live, skal det have den pleje og anbringes under de forhold, som dets sundhedstilstand kræver.

§ 9

Der skal efter regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri føres journal over forsøgene og afgives indberetning herom til Dyreforsøgstilsynet. Pligten hertil påhviler tilladelsens indehaver, medmindre anden beslutning er truffet efter § 2, stk. 3. Det kan i reglerne bestemmes, at journal skal føres på edb. Dyreforsøgsbekendtgørelsen

Stk. 2 Den, der foretager dyreforsøg, skal endvidere efter tilsynets anmodning give nærmere oplysninger om forsøgene.