Ecodesignloven § 1

Denne konsoliderede version af ecodesignloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter

Lov nr. 308 af 30. april 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 2166 af 29. november 2021

§ 1

Lovens formål er at fremme udvikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energirelaterede produkter med henblik på at begrænse energiforbruget og belastningen af miljøet i produkternes livscyklus.

Stk. 2 Loven omfatter alle former for energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning, samt komponenter og delkomponenter hertil.

Stk. 3 Loven finder ikke anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energirelateret produkt.