Ejendomsformidlingsloven Kapitel 12

Denne konsoliderede version af ejendomsformidlingsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om formidling af fast ejendom m.v.

Lov nr. 526 af 28. maj 2014,
jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 24. februar 2021,
som ændret ved lov nr. 733 af 13. juni 2023

Kapitel 12 1 Ikrafttræden, ændringer i anden lovgivning, overgangsbestemmelser og territorial gyldighed
§ 66

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2 Lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 1717 af 16. december 2010, ophæves.

Stk. 3 Sager, der inden lovens ikrafttræden er indbragt for retten, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere eller Klagenævnet for Ejendomsformidling, afgøres efter de hidtil gældende regler.

§ 67

Administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af den hidtil gældende lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves.

§ 68

I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, som ændret senest ved § 44 i lov nr. 401 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

  • 1. I § 8 b, stk. 2, ændres »erhvervsmæssig formidling af køb og salg af fast ejendom« til: »erhvervsmæssig formidling af salg af fast ejendom«.

  • 2. I § 8 b, stk. 2 og 3, ændres »lov om omsætning af fast ejendom« til: »lov om formidling af fast ejendom«.

§ 69

I lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1716 af 16. december 2010, som ændret ved lov nr. 610 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

  • 1. I § 5, stk. 2, litra b, 2. pkt., udgår »statsautoriseret«.

§ 70

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 158 af 9. marts 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og senest ved § 4 i lov nr. 1613 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

  • 1. § 49 d, stk. 2, nr. 3, affattes således:
    »3) personer, der i henhold til § 6 i lov om formidling af fast ejendom er godkendt som ejendomsmægler,«.

§ 71

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.