14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Ejendomsværdiskatteloven § 10

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af ejendomsværdiskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1590 af 02. november 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§10 Nedslaget efter § 8 reduceres med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., der overstiger et grundbeløb på 174.600 kr. (2010- niveau). Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., der overstiger et grundbeløb på 268.600 kr. (2010-niveau). Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b.

•••

Stk. 2 Grundbeløbene i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.

•••
profile photo
Profilside