14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Ejendomsværdiskatteloven § 9

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af ejendomsværdiskatteloven og bygger på lovbekendtgørelse nr. 1590 af 02. November 2020. Eventuelle senere ændringslove er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§9 Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8, 9 a og 9 b, begrænses efter reglerne i stk. 2-6, for skattepligtige,

  • 1) der inden udgangen af indkomståret har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

  • 2) der inden udgangen af indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform) modtager eller får forskud på førtidspension, seniorpension eller tidlig pension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg,

  • 3) der ved indkomstårets udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

  • 4) der ved indkomstårets udgang modtager fleksydelse, jf. lov om fleksydelse, eller

  • 5) hvis ægtefælle opfylder betingelserne i nr. 1, 2, 3 eller 4 og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb.

•••

Stk. 2 Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor ejendomsværdiskatten første gang nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.

•••

Stk. 3 Nedsættelse efter stk. 2 gives tilsvarende til en længstlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den længstlevende ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedsættelse med virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter ægteskabets indgåelse.

•••

Stk. 4 Stk. 2 og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i året forud for indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til beboelse for ejeren.

•••

Stk. 5 Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål.

•••

Stk. 6 Stk. 2 og 3 gælder ikke for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er foretaget ombygninger m.v., hvis forskelsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2, pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. januar, jf. dog ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, i ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres en forskelsværdi, træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for forskelsværdien. Ved opgørelsen af forskelsværdierne gælder § 4 a, stk. 5, for skattepligtige, der anvender et forskudt indkomstår.

•••
profile photo
Profilside