Eksamensbekendtgørelsen § 32

Denne konsoliderede version af eksamensbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse nr. 863 af 14. juni 2022

§ 32

Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en eksamen eller en prøve opmærksom på fejl eller mangler, træffer institutionen afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes.

Stk. 2 Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan institutionen annullere aktiviteten og foranstalte en omprøve.

Stk. 3 Ved andre væsentlige fejl eller mangler kan institutionen give tilbud om en ekstraordinær eksamen. Tilbuddet skal gives til alle berørte studerende. En studerende kan vælge at beholde den oprindelige bedømmelse, selvom vedkommende har deltaget i den ekstraordinære eksamen.