Eksamensbekendtgørelsen § 40

Denne konsoliderede version af eksamensbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om eksamener og prøver ved professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse nr. 863 af 14. juni 2022

Eksamen i uddannelseselement og delprøve
§ 40

Den studerende kan indgive en skriftlig klage til uddannelsesinstitutionen over retlige og faglige spørgsmål, herunder prøveforløbet, ved en eksamen i et uddannelseselement eller en delprøve. Klagefristen er 2 uger, efter at bedømmelsen er blevet meddelt. Klagefristen beregnes tidligst fra det tidspunkt, hvor institutionen har oplyst, at bedømmelsen bliver meddelt.

Stk. 2 Institutionen kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.