VE-loven § 20

Denne konsoliderede version af vE-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fremme af vedvarende energi

Lov nr. 1392 af 27. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 06. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 900 af 04. juli 2013, lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023

§ 20

Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud som nævnt i § 18, stk. 5, samt afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter § 18, stk. 3, kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

  • 1) ansøgninger om tilsagn med ledsagende dokumentation og vilkår for tilsagn,

  • 2) støtteberettigede aktiviteter,

  • 3) behandling af ansøgninger om tilsagn og udbetaling og

  • 4) helt eller delvis bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud.