VE-loven § 56b

Denne konsoliderede version af vE-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fremme af vedvarende energi

Lov nr. 1392 af 27. december 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 06. februar 2024,
som ændret ved lov nr. 900 af 04. juli 2013, lov nr. 1705 af 23. december 2016 og lov nr. 328 af 28. marts 2023

§ 56b

Denne bestemmelse omhandler generelle bestemmelser om finansielle støtteordninger til fremme af vedvarende energi.

Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør årligt en plan for den forventede støttetildeling via lovbundne finansielle støtteordninger til fremme af vedvarende energi, som skal tjene som reference i mindst de næste 5 år eller i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige begrænsninger de næste 3 år.

Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes til mindst hvert femte år at vurdere effektiviteten af støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige forbrugergrupper og for investeringer.

Stk. 4 Der ydes ingen støtte til vedvarende energi, der produceres ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) ikke er opfyldt.

Stk. 5 Oprindelsesgarantiers markedsværdi skal tages i betragtning i finansielle støtteordninger for vedvarende energikilder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.