Lov om Energinet § 8

Denne konsoliderede version af lov om Energinet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 1384 af 20. december 2004,
jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 09. marts 2023

§ 8

Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et rådgivende interessentforum. Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.

Stk. 2 Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets virksomhed.

Stk. 3 Interessentforummet skal holde møde mindst en gang årligt.

Stk. 4 Interessentforummet skal med henblik på at understøtte driften af Energinet afgive udtalelser til ledelsen af Energinet om virksomhedens overordnede strategier og planer.

Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed.