Lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde § 2

Den konsoliderede version af denne lov er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 963 af 09. december 1992,
som ændret ved lov nr. 264 af 20. april 2004

§ 2

Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivningens krav om indfødsret, bopæl, hjemsted, oprindelse, bestemmelsessted, etablering og lokalisering i eller uden for Danmark eller EU og om fravigelse af pensionsberegningsbestemmelserne i lov om social pension samt regler om konsumption af immaterialrettigheder, i det omfang dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler. Erhvervelsesbekendtgørelsen

Stk. 2 Vedkommende minister kan fastsætte bestemmelser om, at produkter m.v., som er godkendt til markedsføring m.v. i lande, der er omfattet af de i § 1 omtalte aftaler, ikke kræver godkendelse i Danmark, i det omfang dette er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler.

Stk. 3 Endvidere kan vedkommende minister fastsætte bestemmelser om fravigelse af lovgivning, der indeholder rettigheder og forpligtelser eller andre byrder, herunder regler om lovvalg, der efter EU-retten tilkommer eller påhviler personer, selskaber m.v. fra EU-lande, således at lovgivningen tillige omfatter personer m.v. fra EFTA/EØS-lande, i det omfang det er nødvendigt som følge af Danmarks forpligtelser efter de i § 1 omtalte aftaler. EU-opholdsbekendtgørelsen