Erhvervsakademiloven § 27

Denne konsoliderede version af erhvervsakademiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser

Lov nr. 346 af 14. maj 2008,
jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 08. august 2019,
som ændret ved lov nr. 363 af 09. marts 2021 og lov nr. 492 af 15. maj 2023

§ 27

Tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af erhvervsakademiernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.

Stk. 2 Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer erhvervsakademierne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som erhvervsakademierne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 3 Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en acontoordning for momskompensationen til erhvervsakademierne.