Erhvervsuddannelsesloven Kapitel 3

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 05. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021

Kapitel 3 Uddannelsernes struktur m.v.
§§ 10-11

(Ophævet)

§ 12

En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og 6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb og kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Grundforløbet kan for den enkelte elev eller lærling helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale, jf. dog § 38, stk. 1, nr. 6.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbets 2. del og skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.

§ 13

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og oplæring.

Stk. 2 Skolen udarbejder sammen med eleven eller lærlingen og en eventuel oplæringsvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven eller lærlingen. I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens eller lærlingens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens eller lærlingens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens eller lærlingens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden efter § 12, stk. 1, 4. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 2.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 4 De faglige udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, stilling til spørgsmål i almindelighed om elevers og lærlinges fritagelse for dele af en uddannelses skoleundervisning eller oplæring på grundlag af anden undervisning eller beskæftigelse.

§ 14

Uddannelsernes grundforløb organiseres af skolerne inden for rammer, hvorom børne- og undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

§ 15

De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Stk. 2 Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne og lærlingene kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse, og som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 5.

Stk. 3 Skolen kan tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, og som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer. Forløbet beskrives i elevens eller lærlingens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning og oplæring.

Stk. 4 Elever og lærlinge med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2 og om forløb efter stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles, og at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin.

§ 16

Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers og lærlinges overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse.

§ 17

Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.

Stk. 2 Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2. I regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.

§ 18

Børne- og undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund- og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde grund- eller hovedforløb og uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb.

Stk. 4 En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 5 Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne og lærlingene, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

§ 19

Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. For elever og lærlinge, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i oplæringsvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev eller lærling. Taksten og tilskuddet pr. elev eller lærling fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

Stk. 2 Udenlandske elever og lærlinge kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis

  • 1) de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1-3§ 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark,

  • 2) de er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1-3, eller § 8, stk. 1 eller 2,

  • 3) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3,

  • 4) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,

  • 5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,

  • 6) de er udvekslet med danske elever og lærlinge efter aftale mellem institutionen og en institution i udlandet eller

  • 7) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere.

Stk. 3 En udenlandsk elev eller lærling er omfattet af stk. 2, nr. 3, uanset at forælderens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for påbegyndelsen af uddannelsen.

Stk. 4 Institutionens udbud af uddannelse til andre udenlandske elever og lærlinge end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3, sker som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 5 Til institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter denne lov ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven.

Stk. 6 Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 6 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.

Stk. 8 Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Børne- og undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.

Stk. 9 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Børne- og undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne.

Stk. 10 Tilskuddet i henhold til stk. 1, 8 og 9 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

Stk. 11 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

Stk. 12 Uanset stk. 1 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, jf. § 2, stk. 4.

§ 19a

Skoleundervisningen er vederlagsfri, jf. dog stk. 2-4, 6, 7, 9 og 10 og § 19, stk. 4.

Stk. 2 En skole kan opkræve betaling fra elever og lærlinge for deltagelse i ekskursioner m.v., der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 3 Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev eller lærling kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 4 Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev eller lærling, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever og lærlinge, der ikke deltager.

Stk. 5 De i stk. 3, 4 og 9 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.

Stk. 6 De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen stilles til rådighed for eleverne og lærlingene uden betaling, jf. dog stk. 7.

Stk. 7 Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne og lærlingene i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever og lærlinge eller for grupper af elever og lærlinge på skolen.

Stk. 8 Børne- og undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne.

Stk. 9 En skole skal opkræve deltagerbetaling på 120 kr. pr. fag for deltagelse i undervisning og prøver, som udbydes i medfør af § 7.

Stk. 10 En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

§ 19b

Skolen modtager tilskud til skoleoplæring, jf. § 66 d, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skoleoplæring ved skolen. I antallet af årselever indgår elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed og med højst 6 uger af elevens eller lærlingens samlede oplæring. Tilskud til skoleoplæring ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skoleoplæring, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1 og 3.

§ 19c

Staten kan yde et særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skoleoplæring. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

Stk. 2 Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge. Taksten fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for og beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever og lærlinge.

§ 19d

(Ophævet)

§ 19e

Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever og lærlinge indskrevet på fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med 3 måneder for den enkelte elev eller lærling ved oplæring i samme virksomhed.

Stk. 2 Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev eller lærling ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2, og ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2.

Stk. 3 Tilskud efter stk. 1 og 2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove, og kan fastsættes til et mindre beløb for elever og lærlinge, der modtager oplæring i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.

§ 20

Børne- og undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.