Kapitel 4 Indholdet af uddannelserne
Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at oplæringen og skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.
Stk. 2 Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
Stk. 3 Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Børne- og undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne og lærlingene fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at
-
1) give eleverne og lærlingene forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på, og i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi,
-
2) give eleverne og lærlingene forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 2,
-
3) bidrage til elevernes og lærlingenes personlige udvikling,
-
4) give eleverne og lærlingene forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold og
-
5) give eleverne og lærlingene kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse.
Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens eller lærlingens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens eller lærlingens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2, og anden undervisning, som sigter mod elevens eller lærlingens opfyldelse af uddannelsens mål.
Stk. 2 De kompetencemål, som eleven eller lærlingen skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, fastsættes af børne- og undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk. 2.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, erhvervsfag, uddannelsesspecifikke fag og valgfag.
Stk. 2 Skolen skal tilbyde eleven eller lærlingen supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.
Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier.
Stk. 3 Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 2, herunder om undervisningens varighed.
Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde kravene i § 1, stk. 2, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2 Erhvervsfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser og bidrager til at give eleven eller lærlingen generel erhvervskompetence.
Stk. 3 Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven eller lærlingen en specifik erhvervskompetence. Eleverne og lærlingene vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen.
Stk. 4 En arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en erhvervsuddannelse eller er optaget i en erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d, kan ikke udbydes som enkeltfag.
Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes og lærlingenes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Skolerne skal tilbyde eleverne og lærlingene undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed og i mindst et fremmedsprog ud over engelsk. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.
Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes og lærlingenes ønsker og tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes og lærlingenes forudsætninger og interesser tilsiger. Eleverne og lærlingene skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag.
Til elever og lærlinge, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
-
1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
-
2) Personlig assistance og sekretærhjælp.
-
3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
-
4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.
-
5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2 Elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.
Stk. 3 Eleven eller lærlingen kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
-
1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.
-
2) Obligatorisk oplæring som led i uddannelsen.
Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.
Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller lærling kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3 Eleven eller lærlingen kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller lærlingens skift til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller lærlingen anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
Eleven eller lærlingen kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., barnets lov eller lov om social service, og op til 3 måneder efter elevens eller lærlingens overgang til ledighed eller beskæftigelse.
For at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse yder skolen eleverne og lærlingene vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne og lærlingene og formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever og lærlinge, der har behov herfor. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2 Skolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne og lærlingene i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.
Skolens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes og lærlingenes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes og lærlingenes trivsel. De enkelte elevers og lærlinges svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers og lærlinges trivsel.
Stk. 2 Målingen af elevernes og lærlingenes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed for skolerne.
Oplæringen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, jf. dog stk. 2, og på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virksomheden. Oplæring kan helt eller delvis finde sted som skoleoplæring, jf. kapitel 7 a.
Stk. 2 Skoler, hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan godkende en virksomhed til at gennemføre oplæring for den enkelte elev eller lærling.
Stk. 3 Skolen træffer afgørelse om, hvorvidt oplæring i form af beskæftigelse i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, kan sidestilles med oplæring i henhold til stk. 1.
Oplæringen skal gennemføres efter regler om oplæring, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Stk. 2 Reglerne om oplæring skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive arbejdsområder og funktioner, som oplæringen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og oplæring supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev eller lærling og virksomhed.
Eleverne og lærlingene modtager bevis for den gennemførte uddannelse (uddannelsesbevis), herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse (skolebevis) og for gennemført oplæring (erklæring om oplæring). Skolebevis og uddannelsesbevis udstedes digitalt. Elever og lærlinge skal efter anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale bevis. Elever og lærlinge, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen.
Stk. 2 Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf. § 4, stk. 1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse
Stk. 3 Bedømmelse af elever og lærlinge under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet efter de faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne og lærlingene, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 23, stk. 2. Det faglige udvalgs retningslinjer for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen.
Stk. 4 Det faglige udvalg kan bestemme, at oplæringen afsluttes med en svendeprøve, der afholdes efter retningslinjer fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at oplæringsvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne.