Erhvervsuddannelsesloven § 29a

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 05. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021

§ 29a

Elever og lærlinge med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

  • 1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

  • 2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

  • 3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

  • 4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

  • 5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2 Elever og lærlinge, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og oplæringen.

Stk. 3 Eleven eller lærlingen kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

  • 1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.

  • 2) Obligatorisk oplæring som led i uddannelsen.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.