Erhvervsuddannelsesloven § 48a

Denne konsoliderede version af erhvervsuddannelsesloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsuddannelser

Lov nr. 211 af 05. april 1989,
jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024,
som ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021

§ 48a

Der kan mellem kommende elever og lærlinge samt elever, som er mindre end 15 undervisningsuger inde i grundforløbets 2. del eller mindre end 35 undervisningsuger inde i det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb, og en eller flere virksomheder indgås et lærepladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48.

Stk. 2 Indgår eleven og en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et lærepladstilsagn, ikke senest ved 15. undervisningsuge på grundforløbets 2. del eller senest ved 35. undervisningsuge på det studiekompetencegivende forløb for elever på merkantile eux-forløb en uddannelsesaftale, bortfalder lærepladstilsagnet.

Stk. 3 § 62 finder tilsvarende anvendelse for lærepladstilsagn.

Stk. 4 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til lærepladstilsagn.