Erstatningsansvarsloven § 23

Denne konsoliderede version af erstatningsansvarsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erstatningsansvar

Lov nr. 228 af 23. maj 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 24. august 2018,
som ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018, lov nr. 2200 af 29. december 2020, lov nr. 290 af 27. februar 2021, lov nr. 894 af 21. juni 2022 og lov nr. 895 af 21. juni 2022

Arbejdstagers erstatningsansvar
§ 23

Erstatning, som en arbejdsgiver har måttet udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kan kun kræves betalt af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt.

Stk. 2 Arbejdstagerens erstatningsansvar over for skadelidte kan nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt under hensyn til de i stk. 1 nævnte omstændigheder og til skadelidtes interesse. Erstatning, som arbejdstageren har måttet udrede, kan denne kræve betalt af arbejdsgiveren i det omfang, ansvaret endeligt skal påhvile arbejdsgiveren efter stk. 1.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgiverens erstatningskrav mod arbejdstageren for skade, denne i øvrigt forvolder arbejdsgiveren i tjenesten.