Europaparlamentarikerloven § 7

Denne konsoliderede version af europaparlamentarikerloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

lov om vederlag og pension m.v. for de danske medlemmer af europa-parlamentet

Lov nr. 1094 af 29. december 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 16. juni 2017,
som ændret ved lov nr. 628 af 08. juni 2016

§ 7

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2000. Samtidig ophæves lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling).

Stk. 2 Loven har ikke virkning for repræsentanter i Europa-Parlamentet, hvis hele medlemstid ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne repræsentanters efterladte. Disse bevarer retten til ydelser efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3 De forskrifter, der er udstedt efter lov nr. 225 af 31. maj 1979 om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) som ændret ved lov nr. 159 af 11. april 1984, lov nr. 960 af 19. december 1986, § 50 i lov nr. 746 af 7. december 1988 og § 7 i lov nr. 346 af 2. juni 1999, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov.

Stk. 4 Bekendtgørelse nr. 396 af 29. juli 1981 om omkostningstillæg for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (De Europæiske Fællesskabers Forsamling) ophæves.