Europa-Parlamentsvalgloven § 3

Denne konsoliderede version af europa-Parlamentsvalgloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om valg af danske medlemmer til europa-parlamentet

Lov nr. 746 af 07. december 1988,
jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 08. januar 2024

§ 3

Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen

  • 1) har valgret til Folketinget,

  • 2) har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, 

  • 3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, jf. dog stk. 3 og 4, eller

  • 4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark.

Stk. 2 Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet, jf. dog § 3 a.

Stk. 3 Følgende personer har uanset stk. 1, nr. 3, ikke valgret:

Stk. 4 Stk. 3 finder anvendelse fra tidspunktet for registreringen hos Udlændingestyrelsen eller politiet af den pågældende dom eller afgørelse, indtil udlændingen efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf erhverver opholdstilladelse eller -bevis eller bliver fritaget herfor.