EUX-loven § 8a

Denne konsoliderede version af eUX-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

Lov nr. 578 af 01. juni 2010,
jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 02. maj 2022

§ 8a

Personer, som har opnået et bevis for eux 1. del, jf. § 3 a, og som forlader eux-forløbet uden at have fuldført dette, kan gennem et supplerende overbygningsforløb efter § 65, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser opnå en overbygning, der sammen med beviset giver generel studiekompetence.

Stk. 2 En person omfattet af stk. 1 kan endvidere uden nærmere aftale med en institution om et supplerende overbygningsforløb opnå en overbygning ved at gennemføre hf-enkeltfag i tilstrækkeligt omfang. For at et enkeltfag kan medgå til opnåelse af en overbygning, skal faget bestås. Indgår der flere karakterer i faget, er kravet i 2. pkt. opfyldt, hvis gennemsnittet er på mindst 2,0.

Stk. 3 Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af en overbygning for personer med bevis for eux 1. del.