EVA-loven § 1

Denne konsoliderede version af eVA-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Danmarks Evalueringsinstitut

Lov nr. 290 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 21. maj 2019,
som ændret ved lov nr. 745 af 08. juni 2018

§ 1

Danmarks Evalueringsinstitut er en selvstændig statslig institution, der har til formål at medvirke til at sikre og udvikle kvaliteten af undervisning, uddannelse og læring i Danmark.

Stk. 2 Evalueringsinstituttet rådgiver og samarbejder med undervisningsministeren og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner m.v. i spørgsmål om evaluering og kvalitetsudvikling af uddannelser m.v.

Stk. 3 Evalueringsinstituttet har til opgave at samle national og international erfaring med evaluering og kvalitetsudvikling samt løbende at udvikle og forny metoder til evaluering og kvalitetsudvikling.