Færdselsloven § 84

Denne konsoliderede version af færdselsloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov nr. 287 af 10. juni 1976,
jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023,
som ændret ved lov nr. 491 af 15. maj 2023, lov nr. 1546 af 12. december 2023 og lov nr. 1570 af 12. december 2023

Køretøjers bredde, længde og højde
§ 84

Transportministeren fastsætter bestemmelser om køretøjers og vogntogs største bredde, længde og højde i såvel belæsset som ubelæsset stand, herunder om kørsel med særligt brede, lange eller høje køretøjer eller vogntog. Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog Bekendtgørelse om særtransport Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Stk. 2 Uanset de bestemmelser om største tilladte højde, som fastsættes i medfør af stk. 1, har føreren pligt til ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende at sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe.

Stk. 3 Transportministeren kan efter forhandling med justitsministeren for transporter, der efter de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, kun kan gennemføres efter forud indhentet tilladelse fra politiet, fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for politimæssig assistance, der efter politiets skøn er påkrævet ved sådanne transporters gennemførelse.