Kapitel 14 1 Familieretshusets organisation
Familieretshuset består af et antal afdelinger og ledes af en direktør. Direktøren har ansvaret for Familieretshusets virksomhed og fastlægger fordelingen af sager mellem afdelingerne.
De enkelte afdelinger af Familieretshuset drøfter emner af betydning for det overordnede samarbejde med de familieretter, der er beliggende i retskredsene i det geografiske område, som afdelingerne dækker. Der skal som led heri afholdes kvartalsvise samarbejdsmøder. De enkelte afdelinger af Familieretshuset skal endvidere efter dialog med de pågældende familieretter udarbejde en årlig rapport om behandlingen af familieretlige sager og om emner af overordnet relevans for samarbejdet mellem Familieretshuset og familieretterne.
Social- og indenrigsministeren nedsætter et rådgivende udvalg for Familieretshuset, der har til opgave at bidrage til Familieretshusets sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen og den løbende udvikling af Familieretshusets støtte og rådgivning til børn og tilbud om rådgivning og konflikthåndtering.
Stk. 2 Direktøren for Familieretshuset er formand for udvalget. Social- og indenrigsministeren udpeger de øvrige medlemmer af udvalget fra civilsamfundsorganisationer, kommuner, interesseorganisationer, Social- og Indenrigsministeriet og andre relevante myndigheder og efter indstilling fra Domstolsstyrelsen. De øvrige medlemmer udpeges for en periode på 4 år.
Stk. 3 Familieretshuset er sekretariat for udvalget.
Stk. 4 Social- og indenrigsministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget.