Familieretshusloven § 15

Denne konsoliderede version af familieretshusloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Familieretshuset

Lov nr. 1702 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 07. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020, lov nr. 969 af 26. juni 2020, lov nr. 344 af 22. marts 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

§ 15

Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet med Børneenhedens tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel. Støtten ydes med udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for støtte, herunder ved de muligheder, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 2 Børneenheden varetager bl.a. følgende opgaver:

  • 1) At udpege en børnesagkyndig medarbejder som kontaktperson for et barn, jf. § 17.

  • 2) At yde støtte til, at et barn får en bisidder, jf. § 18, stk. 1.

  • 3) At tilbyde børnesagkyndig rådgivning til børn efter § 32 i forældreansvarsloven.

  • 4) At støtte børn gennem en rådgivningslinje.

  • 5) At støtte børn gennem deltagelse i børnegrupper.

Stk. 3 Børneenhedens tilbud efter stk. 2, nr. 3-5, kan også anvendes af børn, der er påvirket af familieretlige problemstillinger, men som ikke er involveret i en familieretlig sag.

Stk. 4 Børneenheden behandler sager, hvor et barn retter henvendelse til Familieretshuset efter § 35 i forældreansvarsloven.