Familieretshusloven § 47

Denne konsoliderede version af familieretshusloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Familieretshuset

Lov nr. 1702 af 27. december 2018,
jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 07. august 2019,
som ændret ved lov nr. 962 af 26. juni 2020, lov nr. 969 af 26. juni 2020, lov nr. 344 af 22. marts 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023 og lov nr. 754 af 13. juni 2023

Overgangsbestemmelser
§ 47

Sager omfattet af § 2, som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet, færdigbehandles af Familieretshuset eller familieretten efter reglerne i denne lov, jf. dog stk. 2. Familieretshuset skal hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden visitere sagerne efter bestemmelserne i kapitel 2, dog uden en indledende screening efter § 4, stk. 1.

Stk. 2 § 14, stk. 1, nr. 1-5, finder ikke anvendelse for sager, som færdigbehandles efter stk. 1.

Stk. 3 Klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden i en sag omfattet af § 2, nr. 1-11, indgives til Familieretshuset. Familieretshuset behandler klagen som en anmodning om at indbringe afgørelsen for familieretten. Det samme gælder for klager, som er indgivet til Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden, men som Statsforvaltningen ved lovens ikrafttræden ikke har videresendt til Ankestyrelsen. §§ 39 og 40, § 41, stk. 2-6, og kapitel 13 finder tilsvarende anvendelse for sådanne klager.

Stk. 4 Klage over en afgørelse truffet af Statsforvaltningen inden lovens ikrafttræden i en sag omfattet af § 2, nr. 12-17, indgives til Familieretshuset.

Stk. 5 Klage over Statsforvaltningens afgørelse i en sag omfattet af § 2, nr. 1-11, som ved lovens ikrafttræden er under behandling af Ankestyrelsen, færdigbehandles af familieretten.

Stk. 6 Klage over Statsforvaltningens sagsbehandling i en sag omfattet af § 2, nr. 1-11, der ikke er indgivet til Ankestyrelsen sammen med en klage over en afgørelse, og som ved lovens ikrafttræden behandles af Ankestyrelsen, færdigbehandles af Familieretshuset. For sådanne sager finder §§ 39 og 40 tilsvarende anvendelse.