FE-loven Kapitel 5

Denne konsoliderede version af fE-loven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)

Lov nr. 602 af 12. juni 2013,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. november 2017,
som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018 og lov nr. 1706 af 27. december 2018

Kapitel 5 1 Lovlig politisk virksomhed
§ 8

Lovlig politisk virksomhed, der udøves af en i Danmark hjemmehørende fysisk person, kan ikke i sig selv begrunde, at Forsvarets Efterretningstjeneste behandler oplysninger om den pågældende.

Stk. 2 Bestemmelsen i stk. 1 afskærer ikke Forsvarets Efterretningstjeneste fra at behandle oplysninger om en persons politiske virksomhed med henblik på at afklare, om virksomheden er lovlig.

Stk. 3 Bestemmelsen i stk. 1 afskærer ikke Forsvarets Efterretningstjeneste fra ved behandlingen af oplysninger om politiske foreninger og organisationer at medtage oplysninger om, hvem der udgør ledelsen.