Fehmern Bæltloven § 7

Denne konsoliderede version af fehmern Bæltloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Lov nr. 285 af 15. april 2009,
som ændret ved lov nr. 581 af 04. maj 2015

§ 7

Selskaberne, jf. § 5, kan optage lån og benytte andre finansielle instrumenter til finansiering af forberedelse, undersøgelse, projektering og andre nødvendige dispositioner vedrørende den faste forbindelse over Femern Bælt og land­an­læg­ge­ne i Danmark. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 2 Transportministeren kan indskyde en aktiekapital på op til 500 mio. kr. i det eller de fuldt statsejede selskaber, hvortil der i henhold til § 5 henlægges opgaver. Såfremt det eller de selskaber, hvortil der i henhold til § 5 henlægges opgaver, er datterselskaber af et allerede eksisterende fuldt statsejet selskab, kan dette allerede eksisterende selskab selv foretage indskud på op til 500 mio. kr. i disse datterselskaber.

Stk. 3 Finansministeren bemyndiges til at yde garanti af statskassen for betaling af renter og afdrag.

Stk. 4 Finansministeren bemyndiges til at dække selskabernes finansieringsbehov ved ydelse af statslige genudlån til selskaberne, jf. § 5. Genudlånet må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager.

Stk. 5 Den danske stat garanterer for de økonomiske forpligtelser, der følger af aktiviteterne nævnt i stk. 1, som udøves af selskaberne, jf. § 5.