Kapitel 15 1 Fiskeriets forhold over for andre aktiviteter
Generel bestemmelse
Der må ikke lægges hindringer i vejen for lovligt udøvet fiskeri.
Foranstaltninger eller indgreb, der kan forårsage ulemper eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gøre bundforholdene uegnede til fiskeri eller i øvrigt påvirke fauna og flora på fiskeriterritoriet, må kun foretages efter tilladelse.
Stk. 2 Hvis foranstaltninger eller indgreb på fiskeriterritoriet, jf. stk. 1, ikke kræver tilladelse fra anden myndighed i medfør af lovgivningen eller statens højhedsret over søterritoriet, må foranstaltningerne kun foretages efter tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 3 I tilfælde, hvor tilladelse udstedes af anden myndighed, sker dette efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Der kan kun udstedes tilladelse til foranstaltninger eller indgreb, der kan få den i § 77, stk. 1, nævnte virkning, når
-
1) der er taget endelig stilling til spørgsmålet om erstatning i forhold til de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningen eller indgrebet,
-
2) der er indledt forhandlinger om eventuel erstatning mellem den, der gennemfører foranstaltningen eller indgrebet, og de erhvervsfiskere, der normalt udøver erhvervsmæssigt fiskeri på stedet, og hvis indtjening vil blive berørt af foranstaltningen eller indgrebet, eller
-
3) spørgsmålet om eventuel erstatning til de berørte erhvervsfiskere er blevet henvist til afgørelse ved et nævn, jf. §§ 79 og 80.
Stk. 2 Ved tilladelse til råstofindvinding i henhold til lov om råstoffer gælder stk. 1 kun, når tilladelsen vedrører råstofindvinding til brug for store enkeltstående anlægsarbejder, og tilladelsen udstedes til bygherren.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller anden tilladelsesudstedende minister, jf. § 77, stk. 2, skal efter anmodning fra de berørte fiskere eller den, der gennemfører foranstaltningen eller indgrebet, henvise spørgsmål om eventuel erstatning til endelig administrativ afgørelse ved et nævn. Anmodningen kan fremsættes både før og efter udstedelse af tilladelse i henhold til § 77, stk. 1. Den pågældende minister sørger herefter for nedsættelse af et nævn, jf. § 80.
Stk. 2 Den minister, der nedsætter nævnet, kan kræve, at den part, der anmoder om, at nævnet nedsættes, stiller sikkerhed for sagsomkostningerne.
Stk. 2 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udpeger 2 medlemmer. Hvis tilladelse i henhold til § 77 udstedes af anden myndighed, udpeges dog det ene medlem af den ansvarlige minister. De 2 medlemmer udpeger i enighed et 3. medlem, der er formand for nævnet. Hvis der ikke opnås enighed om valg af formand, udpeges formanden af præsidenten for vedkommende landsret.
Stk. 3 Nævnet bestemmer selv procedureformen og kan til vejledning tilkalde sagkyndige skønsmænd, som har særligt kendskab til det fiskeri, der berøres af den pågældende foranstaltning.
Stk. 4 Nævnet afgør endeligt, hvem der skal betale sagens omkostninger og størrelsen heraf.
Stk. 5 Eventuel fastsat erstatning betales inden 15 dage efter, at afgørelsen er forkyndt for den erstatningspligtige, medmindre andet bestemmes af nævnet.
Stk. 6 Efterkommelse af nævnets afgørelse er et vilkår for den pågældende tilladelses meddelelse eller opretholdelse.
Stk. 7 Erstatningen kan helt eller delvis tillægges den lokale fiskeriforening til anvendelse efter foreningens nærmere bestemmelser til dækning af opstået tab.
Forinden der for ferskvandsområder af myndigheder udstedes tilladelse eller træffes afgørelse vedrørende ændring af opstemninger, industrielle anlæg og turbiner i vandløb, eller der udstedes tilladelse eller træffes foranstaltninger, der i øvrigt kan have betydning for fiskepassage, fiskeri og fiskefauna, skal planerne forelægges for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, der sikrer, at fiskeri ikke hindrer eller vanskeliggør en sikker sejlads, herunder fastsætte regler om afmærkning, anbringelse og fjernelse af redskaber, pæle m.v., samt om, hvorledes omkostningerne til fjernelse af pæle placeret i strid med reglerne skal afholdes.
Stk. 2 Regler udstedt i medfør af stk. 1, der gælder i saltvand, fastsættes efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren og forsvarsministeren.
Forvolder et fartøj skade på lovligt udsatte og forsvarligt afmærkede redskaber, er rederen forpligtet til at erstatte skaden, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne være afværget ved sædvanlig agtpågivenhed.
En eller flere erhvervs- eller bierhvervsfiskere kan forlange nedsat et nævn til afgørelse af, om en grundejer skal acceptere, at en nærmere afgrænset plads på stranden eller nærmest tilgængelige sted kan anvendes til
-
1) ophaling af både,
-
2) oplægning og klargøring af redskaber og
-
3) tørreplads for redskaber med nødvendige garnhuse.
Stk. 2 I forbindelse med afgørelse efter stk. 1 tager nævnet endvidere stilling til den erstatning, der skal betales af fiskeren eller fiskerne til grundejeren for anvendelse af grunden. Afgørelse om erstatningens størrelse træffes for 5 år ad gangen. Erstatningen betales årligt forud, før pladsen tages i brug.
Stk. 3 Nævnet nedsættes, og 3 nævnsmedlemmer udpeges af vedkommende byret. Et af medlemmerne udpeges under hensyn til sin sagkundskab om fiskeri. Nævnet træffer endelig administrativ afgørelse.
Stk. 4 Ved afgørelsen af, om pladsen må benyttes, vurderes, om det er nødvendigt for udøvelsen af et rentabelt fiskeri, at anmodningen imødekommes, sammenholdt med den gene, det vil betyde for ejeren, at der gives adgang til at benytte pladsen.
Stk. 5 Nævnet tager stilling til, hvem af parterne der skal betale sagens omkostninger og størrelsen heraf. Omkostningerne skal betales inden 15 dage efter, at afgørelsen er forkyndt.
Stk. 6 Det i stk. 1 nævnte spørgsmål kan af fiskere eller af grundejeren tidligst igen indbringes for et nævn 5 år efter afgørelsen.
Den, som uberettiget har fisket i et fiskevand eller i områder, hvor en anden er berettiget enten til hele fiskeriet eller til fiskeri efter den pågældende art i ferskvand, skal erstatte den fiskeriberettigede tabet.
Stk. 2 Den, som overtræder forbud i loven eller anden lovgivning samt regler fastsat i medfør heraf, skal erstatte den fiskeriberettigede og det offentlige den skade, der herved måtte være forvoldt. Det samme gælder ved overtrædelse af regulativer, afgørelser, kendelser, overenskomster m.v. indgået i henhold til loven eller tidligere love, jf. §§ 139 og 140.
Stk. 3 Krav om erstatning til det offentlige kan fremsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, den berørte kommunalbestyrelse samt Danmarks Sportsfiskerforbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Danmarks Fiskeriforening.