Fiskeriloven § 12

Denne konsoliderede version af fiskeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fiskeri og fiskeopdræt

Lov nr. 281 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 01. marts 2023

§ 12

Kun personer eller selskaber, der er registreret som berettiget til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 11, stk. 1 og 2, må mod vederlag overdrage fangster fra deres fiskeri. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan dog tillade, at institutioner m.v. med et socialt eller undervisningsmæssigt formål mod vederlag kan overdrage fangster fra fiskeri, der drives med nærmere tilladte redskaber.

Stk. 2 Ministeren kan endvidere under hensyn til dokumenterede erhvervsmæssige forhold tillade, at fangster, som stammer fra ferske vande, overdrages mod vederlag. Grundejere, der ønsker at opnå tilladelse til at sælge fangster, som stammer fra det fiskevand, der støder op til grunden, kan opnå tilladelse uden at fremlægge den nævnte dokumentation.