Fiskeriloven § 122

Denne konsoliderede version af fiskeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fiskeri og fiskeopdræt

Lov nr. 281 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 01. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 333 af 09. april 2024

§ 122

Den, som omsætter m.v. fisk, som er omfattet af § 121, stk. 1, kan frigøre sig for ansvar efter § 130, stk. 1, nr. 1, jf. § 121, stk. 1, ved straks i forbindelse med modtagelsen af fisken at foretage anmeldelse til kontrolmyndigheden med angivelse af partiets omtrentlige størrelse og sammensætning samt afsenderens navn og adresse.

Stk. 2 Fisk, der er anmeldt efter stk. 1, skal opbevares således, at kontrol hermed kan udøves, og må ikke omsættes m.v. uden samtykke fra kontrolmyndigheden.

Stk. 3 I et parti af fisk, hvor en del af indholdet er omfattet af § 121, stk. 1, er hele partiet ulovligt, medmindre frasortering af den ulovlige del finder sted under overværelse af kontrolmyndigheden eller prøveudtagning foretages for at fastslå den ulovlige dels omfang.

Stk. 4 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om omsætning m.v. af fisk under fredningstider og øvrige perioder, hvor fiskeri af en eller flere fiskearter ikke er tilladt.