Fiskeriloven § 59a

Denne konsoliderede version af fiskeriloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fiskeri og fiskeopdræt

Lov nr. 281 af 12. maj 1999,
jf. lovbekendtgørelse nr. 205 af 01. marts 2023,
som ændret ved lov nr. 333 af 09. april 2024

§ 59a

Den, som udøver lyst- eller fritidsfiskeri, kan ved dom for strafbart forhold i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af de for lyst- eller fritidsfiskeri gældende regler frakendes retten til at udøve dette fiskeri i en periode på op til 1 år.

Stk. 2 I stedet for afgørelse ved dom efter stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde og vedtage et forbud mod udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum på op til 1 år.

Stk. 3 Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 En afgørelse efter stk. 1 eller en vedtagelse efter stk. 2, hvorefter lyst- og fritidsfiskeri ikke må udøves i en periode, medfører ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af betalt fisketegn.