Fødevareloven § 17

Denne konsoliderede version af fødevareloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fødevarer

Lov nr. 526 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 05. juli 2023

§ 17

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om anvendelse af varebetegnelser eller særlige mærker for fødevarer eller bestemte typer af fødevarer, som angiver, at varerne har været underkastet generel eller særlig kontrol, eller at varerne har en særlig kvalitet, sammensætning eller geografisk oprindelse eller har været underkastet en speciel behandling. Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer

Stk. 2 Anvendelsen af de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, er forbudt på andre varer. Det er ligeledes forbudt at anvende mærker, der kan forveksles med de varebetegnelser eller særlige mærker, der er fastsat i henhold til stk. 1, på en måde, der er egnet til at vildlede med hensyn til produktion, behandling, sammensætning, geografisk oprindelse m.v. af produktet.