Fødevareloven § 56b

Denne konsoliderede version af fødevareloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om fødevarer

Lov nr. 526 af 24. juni 2005,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1033 af 05. juli 2023

§ 56b

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om forhåndsgodkendelse af en påtænkt foranstaltning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Der kan herunder fastsættes regler om, på hvilke områder og under hvilke omstændigheder godkendelsen kan gives.