Folkekirkeøkonomiloven § 14

Denne konsoliderede version af folkekirkeøkonomiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkekirkens økonomi

Lov nr. 645 af 19. december 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023,
som ændret ved lov nr. 393 af 18. april 2023 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 14

Fællesfonden oppebærer pensionsbidrag fra kirkekasserne for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Pensionsbidragets størrelse fastsættes af kirkeministeren. Den del af pensionsforpligtelsen, der ikke kan dækkes af de indbetalte pensionsbidrag fra kirkekasserne, finansieres af fællesfonden.

Stk. 2 Fællesfonden kan oppebære refusioner af udgifter, der er afholdt af fællesfonden, men vedrører lokale kirkelige aktiviteter.

Stk. 3 Fællesfonden kan oppebære leje- og driftsindtægter vedrørende fællesfondens aktiviteter.

Stk. 4 Den del af fællesfondens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter stk. 1-3 eller af tilskud fra statskassen, jf. § 20, stk. 2, dækkes gennem en landskirkeskat, der pålignes folkekirkens medlemmer.