Folkekirkeøkonomiloven § 17

Denne konsoliderede version af folkekirkeøkonomiloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om folkekirkens økonomi

Lov nr. 645 af 19. december 1984,
jf. lovbekendtgørelse nr. 424 af 19. april 2023,
som ændret ved lov nr. 393 af 18. april 2023 og lov nr. 679 af 03. juni 2023

§ 17

Kirkeministeren aflægger regnskab for fællesfonden.

Stk. 2 Kirkeministeren fastsætter regler om fællesfondens regnskabsvæsen og om anbringelse af fællesfondens likviditet, forsikringsreserve og pensionshensættelse m.v. Ved reglernes fastsættelse kan kirkeministeren ud over at tage hensyn til sikkerhed og orden inden for regnskabsområdet tage hensyn til mulighederne for at tilvejebringe oplysninger til brug for økonomisk planlægning, styring og kontrol.

Stk. 3 Biskopperne, det i § 10 nævnte administrative fællesskab samt de institutioner, der helt eller delvist finansieres af fællesfonden, meddeler kirkeministeren de oplysninger og tilvejebringer det regnskabsmæssige materiale, som kirkeministeren finder nødvendigt for at aflægge fællesfondens regnskab.

Stk. 4 Regnskabet revideres af rigsrevisionen.