Folkeuniversitetsbekendtgørelsen § 1

Denne konsoliderede version af folkeuniversitetsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om folkeuniversitetet

Bekendtgørelse nr. 922 af 25. juni 2018,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 321 af 30. marts 2020 og bekendtgørelse nr. 1790 af 08. september 2021

§ 1

Folkeuniversitetsvirksomheden, jf. lovens § 46, udøves af fem administrative enheder (enheder): Fire folkeuniversitetsafdelinger med tilknytning til universiteter (afdelinger), en komitestyrelse (der består af repræsentanter fra tilknyttede komiteer) og herudover af folkeuniversitetskomiteer (komiteer).

Stk. 2 Folkeuniversitetskomiteer tilknytter sig en af de fem administrative enheder.

Stk. 3 Kulturministeriet fører tilsyn med Folkeuniversitetets enheder i henhold til lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsloven) og bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet (driftstilskudsbekendtgørelsen).