Forbrugeraftaleloven § 2

Denne konsoliderede version af forbrugeraftaleloven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringslove i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Lov om forbrugeraftaler

Lov nr. 1457 af 17. december 2013,
som ændret ved lov nr. 652 af 08. juni 2017, lov nr. 1666 af 26. december 2017 og lov nr. 2158 af 27. november 2021

§ 2

Ved en forbrugeraftale forstås i denne lov en aftale, herunder en aftale omfattet af købelovens § 4 a, stk. 3, som en erhvervsdrivende eller en person, der optræder i dennes navn eller på dennes vegne, indgår som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler uden for sit erhverv.

Stk. 2 Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at en aftale, den pågældende har indgået, ikke er en forbrugeraftale.

Stk. 3 Under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 finder loven tillige anvendelse på aftaler om varer og tjenesteydelser fra ikkeerhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for sælgeren eller tjenesteyderen af en erhvervsdrivende, og på erhvervsdrivendes henvendelser med henblik på indgåelse af sådanne aftaler.