Forkyndelsesbekendtgørelsen § 15

Denne konsoliderede version af forkyndelsesbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om forkyndelse

Bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1810 af 09. september 2021

§ 15

Når forkyndelse i medfør af retsplejelovens § 157, stk. 1, nr. 2, eller § 157 a, stk. 2, nr. 2 og 4, sker for andre end den pågældende selv, gør stævningsmanden den, der sker forkyndelse for, opmærksom på, at uberettiget nægtelse af at modtage forkyndelsen eller undladelse af at overlevere det modtagne til rette vedkommende i tilfælde, hvor dette kan ske uden væsentlig udgift eller besvær, kan bevirke, at den, der sker forkyndelse for, pådrager sig erstatningsansvar for omkostninger, der er en følge af nægtelsen eller undladelsen.

Stk. 2 Hvis det ikke er muligt at foretage forkyndelse efter reglerne i §§ 157 og 157 a, skal stævningsmanden ved at forhøre sig på stedet, ved henvendelse til den, der har anmodet om forkyndelse, eller den, der har anmodet om rettens medvirken til forkyndelse, eller på anden måde søge at indhente sådanne oplysninger, at forkyndelse kan foretages.

Stk. 3 Viser de fremkomne oplysninger, jf. stk. 2, at den pågældende er flyttet til et sted, hvor stævningsmanden ikke skal foretage forkyndelse, tilbagesender stævningsmanden sagen med oplysninger herom til den myndighed, der har anmodet om forkyndelse.