Forretningsorden for Folketinget § 66

Denne konsoliderede version af forretningsorden for Folketinget er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 9578 af 04. juli 2023

§ 66

Granskningsudvalget fastsætter den nærmere ramme for en uvildig advokatundersøgelse eller en faglig ekspertudredning, jf. § 65, stk. 1, nr. 1 og 2, herunder opdraget for undersøgelsen eller udredningen og valget af den eller de advokater eller den eller de eksperter, der skal gennemføre undersøgelsen eller udredningen.

Stk. 2 Granskningsudvalget fastsætter kommissoriet for en granskningskommission, jf. § 65, stk. 1, nr. 3. Kommissoriet fastsættes på en sådan måde, at granskningskommissionens arbejde kan forventes afsluttet inden for 1 år fra nedsættelsen. Granskningsudvalget udpeger granskningskommissionens medlemmer, herunder formanden, og dens udspørger.

Stk. 3 Ved Granskningsudvalgets beslutninger efter stk. 1 og 2 har hvert medlems stemme vægt svarende til antallet af medlemmer af den folketingsgruppe, som vedkommende repræsenterer.